 |
Borgerinddragelse Formål Når man ikke bliver anerkendt, er det på den anden side motiv for protest og modstand (se filosoffen Axel Honneth, Kamp om anerkendelse). Det er muligvis det, man i disse år ser ske i visse etniske minoritetsmiljøer, der udvikler sig i voldelig retning, og blandt unge omkring Ungdomshuset. Det danske demokrati er nok et af de mest folkeligt forankrede i verden, men der er behov for at forbedre det. Vores vision er, at beslutningerne både tages af borgerne selv, og at de tages på et velfunderet grundlag – altså ikke som en rygmarvsreaktion men på baggrund af viden og drøftelse. Udover at tilfredsstille behovet for at bestemme over eget liv og de fælles værdier (sammen med andre), har borgerinddragelse også disse resultater:
 Før man vælger en af disse metoder, er det helt essentielt, at man gøre sig klart, hvilken grad af inddragelse man som offentlig myndighed er parat til:
Der er alt for mange eksempler på at metoder vælges før målet er klart. Tror borgerne fx, at de skal bestemme, medens de i virkeligheden blot høres, opstår der ikke samarbejde men modstand, og man opnår det stik modsatte med borgerinddragelsen end intentionen. IdeThandling har god erfaring med at gå lidt utraditionelt til værks og kombinere relativt ukendte (i dansk sammenhæng) opsøgende modellerings- og interviewmetoder til identifikation af borgernes ønsker og behov samt deres fremadrettede forbedringsforslag. En anden af vores erfaringer er, at det ofte er særdeles frugtbart at etablere planlægningsprocesser, hvor man blander bottom-up (borgervinklen) med top-down (ekspert/politiker-vinklen). Ingen af de to parter ved det hele. Kunsten er så at skabe plads til og dialog mellem parterne, uden at den ene dominerer den anden.
Ydelser IdeThandling arbejder med borgerinddragelse i beslutningsprocesser via de følgdende redskaber:
Referencer Vi underviser derudover på Institut for Antropologi (Københavns Universitet) i borgerinddragelsesredskabet PRA og laver inddragelsesprocesser for bl.a. Udenrigsministeriet. |
