Kulturmødet og interkulturel kompetence

 

IdeThandling arbejder intensivt med at styrke kulturmødet på arbejdspladser og med at øge grupper og individers interkulturelle kompetence.

 

Når man arbejder med at styrke kulturmødet på arbejdspladsen, kan man opnå:

  • Bedre samarbejde i flerkulturelle organisationer og teams
  • Færre gnidninger og bedre håndtering af konflikter og dermed bedre arbejdsmiljø
  • Mere innovation - velfungerende flerkulturelle teams har flere perspektiver på problemer og se nye løsninger
  • Et stærkt internationalt arbejdsmiljø, der kan tiltrække og fastholde dygtige udenlandske medarbejdere
  • Større succes med udstationeringer og mindre risiko for kulturchok og tidlig hjemrejse
  • Stærkere forhandlings- og gennemslagskraft i en fremmed kultur

 
 

 

Bog af Bjørn Nygaard om kulturmødet på vidensarbejdspladser i og udenfor Danmark - publiceret af Gyldendal Business (2. september 2010)

 

Vi har udviklet en test i interkulturel kompetence, som kan hjælpe dig med at vurdere om du skal gøre noget for at udvikle denne kompetence og giver dig nogle enkle tips til hvad du kan gøre. Test din interkulturelle kompetence her: 

 

http://www.surveymonkey.com/s/GNKYGQQ 

 

 


 

 

Værktøjer og processer

 

For at støtte organisationernes arbejde med at styrke kulturmødet foretager vi både i og udenfor Danmark det følgende:

  • Analyse af hvor god din organisation er til at håndtere kulturmødet, og af hvad der skal gøres for at styrke den yderligere

  • Kulturcoaching, rådgivning og procesarbejde for ledere, medarbejdere og teams

  • Kurser i håndtering af kulturmødet og konflikter i forbindelse med mødet

  • Hverdagsteam-building, der skaber plads til nye måder at gøre tingene på og øget gensidig forståelse af henholdsvis danske og udenlandske medarbejderes "måder at gøre tingene på"

  • Foredrag om kulturmødet

  • Sparring med HR-medarbejdere om hvordan de kan bidrage til at styrke viksomhedens kulturelle kompetence

  • Undervisning af forhandlere i kulturel kompetence, således at de bedre kan opnå tilfredsstillende forhandlingsresultater i en anden kultur

  • Praktiske kurser for udenlandske medarbejdere i dansk arbejdspladskultur

 

 

Tilgang 

 

Vi er ikke tilhængere af den traditionelle tilgang til kulturmødet, hvor medarbejdere blot undervises i, hvordan man skal opføre sig overfor fx kinesere: "husk at det er i orden at spytte og bøvse under måltiderne". "Tips til den handelserejsende" er ikke nok til at klæde folk på til at kunne håndtere kulturmødet. Det sker endog, at disse tips skaber en mere stereotyp tilgang til "de andre", end de skaber kulturel kompetence.

 

Vores tilgang til kulturmødet er at øge medarbejdere og lederes kulturelle kompetence gennem en meget mere nuanceret tilgang, der indeholder fire elementer: kulturel viden, undersøgelsesmetoder, selvindsigt og kommunikations og konflikthåndteringsredskaber.

 

Vi kombinere i skræddersyede processer og undervisning praktiske øvelser, rollespil og teori med analyser, af hvad I selv kan gøre for at styrke kulturmødet. Derudover kombinerer vi praktisk erfaring med antropologisk viden om kultur og med kommunikationsteori. Ofte handler problematiske kulturmøder mere om kommunikation end kultur!

 

De fire elementer, der indgår i vores tilgang til styrkelse af interkulturel kompetence er som følger:

 

                     

 

Det første element er kulturel viden: Hvordan forhandler en amerikaner? Hvad sætter en araber pris på i en arbejdsrelation? Hvad er "do's and don'ts" blandt de andre? Men man skal være meget varsom med sine generaliseringer, da amerikanere er meget forskellige, lige som arabere er det. "Tips og råd til den handelsrejsende" giver ofte et falsk billede af, at alle mennesker i en nationalstat bærer den samme kultur. Og hvad gør man så, når nogen reagerer anderledes end stereotypen?

 

Her kommer det andet element ind i billedet. Det er nødvendigt at kombinere generaliseret viden om andre kulturer med at være opdagelsesrejsende. Altså at have redskaber til selv at danne sig et indtryk af den anden kultur og dens mange ansigter. 

 

Hertil skal lægges det tredje element, nemlig indsigt i hvilke briller man selv ser verden med. Ingen - heller ikke eksperterne - opfatter verden lige præcis som den er. Vores opfattelse af de andre farves, af de opfattelser af verden vi har fået igennem vores opvækst og voksenliv i egen kultur. Ikke mindst af vores værdier.

 

Medarbejderen og lederen på en flerkulturel arbejdsplads har ligeledes brug for at skærpe sine kommunikationsevner. Det er ofte vanskeligt at kommunikere selv med mennesker med samme baggrund som en selv. I en flerkulturel eller fremmed sammenhæng bliver det endnu vigtigere at have knivskarpe kommunikationsevner og redskaber til konflikthåndtering.

 

Som selvstædig ydelse eller kombineret med analyser af interkulturel kompetence udføres også organisationskulturanalyser og arbejde med kommunikationskultur og regler. Vi ser bl.a. på hvem der er gode til at håndtere kulturmødet i jeres organisation, og hvad de gør, som andre kan lære af. Det supplerer vi så, med egen viden om "hvad der virker".

 

Endelig skal en organisation med international arbejdskraft være opmærksom på disse menneskers liv udenfor arbejdspladsen. Familiens trivsel fx gennem velfungerende skole- og socialtliv.

 

 

Erfaringer

 

Vores erfaringer stammer fra egne kulturmøder i organisationer i Asien, Mellemøsten, Østeuropa og Afrika, fra research i div. virksomheder og interview med danske ledere i udlandet, fra undervisning og coaching af danske og internationale ledere i Novozymes, undervisning af antropologistuderende på Københavns Universitet samt undervisning af Udenrigsministeriets medarbejdere, eksportrådsmedarbejdere, Danidarådgivere, danske juniorrådgivere i FN, nødhjælpsarbejdere og familier til udstationerede. Derudover har uddannelser i antropologi (inklusiv feltarbejde i danske virksomheder i udlandet og i Danmark), kommunikation og konflikthåndtering skabt et teoretisk og praktisk fundament for kulturforståelse og håndtering af svære kulturmøder. Senest evaluerer vi en uddannelse i interkulturel kompetence på danske ingeniør højskoler.